Henrik Ibsens skrifter

Jeg véd ikke hvorledes jeg skulde kunne finde ord for at takke Dem således, som jeg føler det! Og lige så lidt kan jeg udsige, hvilken glæde det fylder mig med at vide mig i besiddelse af en sådan skat. Jeg går hen og ser på det gribende ​billede lange tider af gangen. Det er som om det talte til mig. Som om jeg kendte den fattige

Faksimile

arbejderfamilje personlig ude fra livet. – Men jeg begriber ikke, hvorledes De ​kunde bære det over Deres hjerte at skille Dem ved et sådant værk. At De kunde give slip på det! Om en forfatter skænker en af sine bøger bort eller en musiker nogle noteblade, så betyder det jo ingen ting. Det er jo bare et exemplar iblandt tusender og kan fåes igen nårsomhelst. Men med en maler er det jo en ganske anden sag! – Kom da i alle fald ret ofte ind til os og se Deres billede når De er i byen. – Mindst anede jeg, hvad De bar på da vi mødtes julaften. Jeg forudsatte at De var ude og gjorde indkøb. Og så var det dette Deres eget værk, som De havde tiltænkt mig. Tusende gange tak! Og vore bedste hilsener til huset!